Vores historie

Ditlev Jørgensen’s Eftf. blev etableret d. 1. marts 1931 af Hr. Sigurd Ditlev Jørgensen som støvsugerspecial-forretning med dørsælgere i hele Jylland, på Fyn og Langeland og drevet som sådan til ca. 1965.

I den mellemliggende periode startede Ditlev Jørgensen en produktion af vaskemaskiner under navnet “Kridtihvidt” plus egen medproduktion af støvsugeren “Tik” senere “Supermatik.”

Efter 1965 stoppede Sigurd Ditlev Jørgensen sin aktivitet og overlod den til sin hustru, Agda Elisa Ditlev Jørgensen.

Den 1. april 1969 blev Sven Lindum ansat som butiksekspedient og overtog firmaet d. 1. marts 1980. Sven Lindum vil, igennem de 50 år hvor han var bossen, blive husket for hans store service gen, samt viden om kemi, hvor han bla. udviklede REN-kemiserien, og ikke mindst rådgivningen i brugen af de rigtige produkter til opgaverne.

Ditlevj.dk butik

Ditlev Jørgensen’s Eftf. bliver til DitlevJ.dk

I dag forsøger vi at leve op til Svens høje service, produktkendskab og rådgivning. Personalet har i dag over 53 års erfaring i Firmaet. Dertil kommer den ”Nye” Michael Reimers der har snart 30 års erfaring fra grossist-ledet inden for rengøringsbranchen.

Firmaet er siden 80èrne blevet udvidet til at omfatte alle former for rengøringsrekvisitter, støvsugere, vandsugere, gulvvaskemaskiner, rengøringsvogne og papirvarer i form af toiletpapir, køkkenruller, affaldssække – alt i alt et rigtigt Rengøringscenter.

Idag er butikken efter 90 år i Rosenkrantzgade flyttet i nye og større lokaler på Randersvej 143, 8200 Aarhus N. Derudover har de lanceret en webshop www.ditlevj.dk og derfor har virksomheden også skiftet navn til DitlevJ.dk, da et stort fokus fremover kommer til at ligge online.

DitlevJ.dk  har også et værksted med mulighed for reparation, vedligeholdelse og service af støvsugere, vandsugere og rengøringsmaskiner. Større maskiner repareres på stedet.